Det personlige møde mellem børnefamilien og kirken

Tal fra rapporten ”Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet” viser, at over halvdelen af deltagerne i babysalmesang på et eller andet tidspunkt i forløbet møder en  præst. Det kan være præsten, der afholder babysalmesang, men mange steder vil der være to afholdere, således at en kirkemusiker eller en musikpædagog i fællesskab med en præst står for afholdelsen. Desuden er det i mange kirker en tradition at slutte et babysalmesangsforløb med en kravlegudstjeneste, hvor præsten deltager. Kirkerne selv er ikke ligeglade  med, hvem der afholder babysalmesang – rapporten har fundet ud af, at kirkerne mener, at ”personen, der varetager babysalmesang, bør være musikuddannet, men samtidig en  person med relation til kirken, og som helst også skulle kunne repræsentere kirken.” .

”Det er noget, der betyder noget”

Nina Rask Andersen er kirkemusiker i Vesterkær Kirke i Aalborg og er blandt andet ansvarlig for babysalmesang. Hun er uddannet børnemusiker og rytmisk sanger fra  Musikkonservatoriet, men har gennem sit studie arbejdet som kirkesanger i Vesterkær Kirke – derfor havde hun også allerede et forhold til kirken, da hun blev ansat som kirkemusiker.  For Nina er babysalmesang ”først og fremmest noget af musikalsk kvalitet. Men det er også forkyndende, og deltagerne lærer noget om, hvad kirken kan.” Når der er babysalmesang i Vesterkær Kirke, fortælles der derfor bibelhistorier og snakkes om, hvad de betyder, ligesom kirkens traditioner præsenteres. Babysalmesangsforløbet slutter med en gudstjeneste, hvor der er en præst til stede. Det forkyndende har dog ikke altid været vigtigt for Nina Rask Andersen, der ikke så det som en del af sit job til at starte med.

– Men det er blevet vigtigt for mig nu. Jeg har lyst til at have det med og er styrket i troen på, at det er noget, der betyder noget, fortæller hun. 

Børnefamilierne, der går til babysalmesang hos Nina Rask Andersen, har rig mulighed for stadig at komme i kirken, når forløbet er ovre. Nina står nemlig for både børnesalmesang og familiesalmesang, hvor hun  oplever, at forældrene kommer igen på grund af relationen til hende, men også på grund af materialet og det nærvær, man finder i kirken. Hun er ikke i  tvivl om, at børnefamilierne i deres relation ser hende som kirken. 

– Og det gør jeg også selv, siger Nina Rask Andersen med et smil.

Præsten faciliterer det rummelige fællesskab

I Århus Domkirke er det sognepræst Tina Brixtofte Andersen, der afholder babysalmesang. Hun oplever, at det betyder meget for  deltagerne, at det er en præst til stede.

– Det handler om præsten som ritualbærer. Bevidstheden om det giver forældrene en dimension, som ikke kan være til stede, når babysalmesang afholdes af for eksempel en musikpædagog, fortæller hun.

Tina Brixtofte Andersen mener, at det er helt central kristendom, at forældre og babyer mødes af en præst, fordi hun som præst faciliterer et rummeligt fælleskab, hvor der er plads til  alle.

– Det er en personlig relation, men ikke til mig som privatperson, men som en præst, der har blik for dem. Det er følelsen af at blive set af et menneske, der repræsenterer noget, der  er rummeligt – kristendommen, forklarer hun.

Derfor mener Tina Brixtofte Andersen også, at babysalmesang ikke bare er en fritidsaktivitet, men en mulighed for kirken til at vise, hvad den kan. Når børnefamilierne kommer igen til kirken, er det blandt andet fordi, de har en relation til en præst.

– Kirke og præst hænger sammen, så der etableres en relation til kirken, siger hun og fortsætter med at forklare, hvordan tidligere deltagere i babysalmesang tydeligt føler sig hjemme i kirken, når de deltager i efterfølgende arrangementer. Ifølge hende er det, fordi babysalmesang ”gør tærsklen til kirken lav.” 

Kirkens ansigt

Ligegyldigt, hvem der afholder babysalmesang, så er det tydeligt, at det betyder noget. Først og fremmest betyder det noget for deltagernes oplevelser af blandt andet om  babysalmesang er en religiøs aktivitet eller ej. Men det betyder også noget for børnefamiliens efterfølgende relation til kirken. For afholderen af babysalmesang bliver kirkens ansigt for  familierne, og det er til den person, børnefamilien får den primære relation.

Om det er en præst, en organist, en kirkemusiker, en musikpædagog eller noget helt femte, spiller måske ikke den store rolle. Det, der betyder noget, er, at personen kan og vil repræsentere kirken og formår at få børnefamilierne til at føle sig velkomne – både til babysalmesang og til andre aktiviteter for børn og deres familier.