En ny form på babysalmesangen har givet mere ro og er blevet positivt modtaget af forældrene i Aarhus. Fotos: Sacha Kondrup.
I Fredens Kirke i Aarhus har babysalmesangen ændret form. Nu får salmer, bønner og et fadervor lov til at fylde.
Det summer i konfirmandstuen. Udenfor står barnevognene på rad og række. Indenfor står 6 mødre med deres babyer. Der bliver ammet, skiftet bleer og babyer dukker frem bag flere lag overtøj. Imens går snakken. Om hvor lang den enes barn er blevet siden sidst, om babyalarmer og om skæve gavtyvesmil. Christina Lund, Kirke- og Kulturmedarbejder i Fredenskirken er med på snakken og hører, hvordan det er gået mødrene siden sidst. Efter lidt tid trænger hun dog gennem summen – nu skal de alle ind i kirkerummet til babysalmesang.
Vi er kirke – ikke musikskole
Christina Lund har været ansat som Kirke- og Kulturmedarbejder i Fredenskirken siden 2014. I den tid har hendes måde at holde babysalmesang ændret sig. Fra at have haft flere verdslige børnesange i programmet, synger hun nu kun salmer. Derudover beder hun nu bønner sammen med mødrene, og de siger fadervor. Denne ændring hænger for Christina Lund tæt sammen med hendes egen personlige udvikling og relation til folkekirken:
- Jeg tror, jeg rykkede mig personligt på en måde. Det blev vigtigt for mig, at vi som kirke stod lidt mere fast på, at vi er kirke. Vi er ikke musikskole eller legestue– eller hvad der end må være af andre gode tiltag, hvis man kigger på musikken. Vi er kirke, og vi må arbejde med måden, vi giver både kirken og musikken videre til forældre og børn.
Vi er kirken, og vi skal vise både forældre og børn, hvad de kan få for deres medlemskab her: et sted med plads til de store tanker om livet, et sted med et sprog, der rummer alle livets store begivenheder, et sted med plads til fordybelse, nærvær og rummelighed. Christina Lund, Kirke- og kulturmedarbejder
Endnu en væsentlig ændring i babysalmesangen hos Fredenskirken er, at al unødvendig snak er forstummet. Inden et nyt hold begynder til babysalmesang, får mødrene en vejledning på mail, hvor der står, hvad der skal ske. Det giver Christina Lund mulighed for at undlade at introducere og småsnakke undervej. Hun synger, beder bønner, læser tekststykker og siger fadervor, men derudover siger hun ikke noget. Stilheden er med til at sørge for, at kontakten mellem mor og barn er i fokus, men det er dog ikke altid lige let at holde ro i gruppen af mødre og børn:
- Jeg synger rigtigt, rigtigt meget. Jeg synger i 45 minutter, for lige så snart der er stilhed i rummet, så begynder mødre at dikke med deres børn og sige ”ej se lige her” til hinanden. Det forstyrrer nærværet. Så jeg gør et ret stort stykke arbejde for at holde den her meget intense fornemmelse, der er i kirkerummet, siger Christina Lund
Den nye form kan virke fremmed, men mødrene har taget godt imod den nye form for babysalmesang
- Forældrene er positive. Nu jeg kan simpelthen mærke den der ro i mødrene. De fornemmer selv den ro, tilstedeværelse og meget intense kontakt, der er mellem dem og deres børn, fortæller Christina Lund.
Christina Lund taler tit med mødrene om dåb i forbindelse med babysalmesang, særligt hvis hun har set, at et af børnene snart skal døbes i kirken. Hun taler dog sjældent med mødrene om valg af dåb, for langt de fleste af børnene bliver døbt. For hende er babysalmesang en oplagt mulighed for at gøre folkekirken mere genkendelig, og derfor sørger hun for, at de samme elementer går igen på tværs af Fredenskirkens børneaktiviteter. Fadervor med tegn går fx igen til babysalmesang og i de forskellige børnegudstjenester, og Christina Lund orienterer også præsterne i kirken om, hvilke dåbssalmer hun bruger, så de kan benytte samme salmer til dåb. Kun tiden vil vise, om genkendeligheden har en effekt
- Jeg glæder mig sindssygt til, at der er nogen, der om 10-20 år laver en undersøgelse af, hvordan, dem, der går til babysalmesang i dag, har brugt kirken i deres liv, siger Christina Lund.
