Fadderbrev – et minde om dagen og opgaven

Et minde om dagen

Et personligt fadderbrev er en hilsen, et minde og en reminder om opgaven. Det fortæller Per Vibskov, provst i Nørrebro provsti og præst i Simeon-Sankt Johannes sogn. Han overrakker fadderbreve til fadderne i forbindelse med faddertiltalen, og for ham er det vigtigt, at fadderne får et minde, som de vil gemme:

- Et fadderbrev skal være noget, man kan have til at ligge sammen med de dokumenter, man ikke vil smide ud. Fadderbrevet skal have karakter. Det skal afspejle en eller anden værdi, og signalere, at det her smider man ikke ud, fordi det er vigtigt. Det er med til at holde fadderen fast i forpligtigelsen ved at være fadder.

I fadderbrevet står også en liste over alle dem, der stod faddere til dåben, og det er ifølge Per Vibskov , fordi han oplever, at fadderne ikke altid kender hinanden på forhånd. Nogle af fadderne kommer måske heller aldrig til at se hinanden igen, og derfor kan man nemt glemme, hvem de andre faddere til barnet er. Til selve dåben siger han også alle navnene på fadderne højt, fordi han oplever, at det betyder noget særligt, at ens navn bliver sagt højt i en forsamling.

En påmindelse om opgaven

Fadderbrevet er også en mulighed for at minde om fadderens opgave. Per Vibskov oplever selv, at det kan være svært at huske en dåbsdag, selvom han gerne ville. For ham er fadderbreve altså ikke bare et minde. Brevene er også en opfordring til at huske dåbsdagen, og hvad man som fadder kan gøre for barnet.

Faddere skal, udover at vidne dåben, være med til at sørge for, at barnet vokser op i den kristne tro. For en fadder kan det dog være svært at omsætte opgaven til konkrete ting, de kan gøre med barnet. I fadderbrevet fra Simeon-Sankt Johannes Sogn forslås det derfor blandt andet, at fadderen kan sende en hilsen hvert år på dåbsdagen, læse bibelhistorier for barnet, taget barnet med i kirke – eller være den, som tager barnets spørgsmål, søgen og underen alvorligt.