Tumlingesang er en af de aktiviteter, der fastholder folkekirkens kontakt med børnefamilierne, når børnene er blevet for store til babysalmesang. Her er der "Lørdagsrytmik" for tumlinge i Adventskirken i Vanløse. Foto: Sille Arendt
Børn, der ikke har været omkring døbefonden, kommer også til babysalmesang og børnegudstjeneste i folkekirken
Om Christina Sønderskov Iversen
I København og på Frederiksberg vælger mange unge forældre dåben fra. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de vælger folkekirken fra. Det fortæller Christina Sønderskov Iversen, der er kirke- og kulturmedarbejder og daglig leder i Adventskirken i Vanløse og projektleder for projektet “Børn i kirken”. Hun har netop sammen med sin kollega i projektet, Ida Dietz, gennemført en undersøgelse blandt børnefamilier, der deltog i en aktivitet i en af kirkerne i København eller på Frederiksberg. 411 forældre deltog i undersøgelsen, og af dem havde 22 % valgt ikke at få deres barn døbt:
- Dåb er ikke en selvfølge for flertallet i København i dag. Vi gør meget få ting som en selvfølge. Vi overtager ikke bare det, vores forældre har gjort, og det gælder både, når vi døber vores børn og ikke døber dem. Mange par er heller ikke enige. Det er en forhandling, og den, der føler stærkest, er den, der vinder kampen. Men selvom man vælger dåben fra, så er det ikke nødvendigvis et fravalg af kirken. Barnet må fx godt komme med til babysalmesang og børnegudstjeneste. Og mange vælger dåben fra, fordi barnet selv skal have lov at vælge, fortæller Christina Sønderskov Iversen.
Netop babysalmesang er stadig det store trækplaster, når det gælder om at få etableret en kontakt til de københavnske børnefamilier, og det er et tilbud, der i høj grad taler til alle - uanset tilknytning til folkekirken:
-Babysalmesang er for mange et kulturtilbud på linje med babysvømning. Det er blevet en ting, som alle kender - også dem, som ikke er medlemmer og som ikke er vokset op med folkekirken. Det er et tilbud, som man går til med sin mødregruppe, fordi man har god tid - og fordi aktiviteten er fyldt med kvalitet, siger Christina Sønderskov Iversen.
Dog er der også andre ting, der spiller ind, når børnefamilier vælger at bruge folkekirken, mener Christina Sønderskov Iversen. Mange ser det at komme i folkekirken som almen dannelse, og de ønsker at give de kristne værdier videre til næste generation. Mange efterspørger også et tilbud efter babysalmesang, fx tumlingesang, som ligger på tidspunkter, hvor man kan komme efter arbejde, og det er en god ide at tænke i nye aktiviteter, mener Christina Sønderskov Iversen:
- Det er efter babysalmesang, at vi i folkekirken taber folk. Der er et stort potentiale i at tænke i, hvordan man fastholder en relation. Vi skal forsøge at skabe en kontinuitet med de familier, som vi starter en relation med - og fx invitere forældrene så langt op, at det er børnene, der husker og efterspørger at komme over i kirken igen.
Projektet ”Børn i kirken” har til formål at styrke relationen mellem folkekirken og Københavns og Frederiksbergs børnefamilier. Projektet løber over to år (2017-2019) og er et samarbejde mellem Københavns Stift og Frederiksberg Provsti.
Undersøgelsen, som er refereret i artiklen, blev afsluttet kort inden nytår.
De allerfleste kirker har børnegudstjenester, og det er da også meget populært hos de Københavnske familier, viser undersøgelsen. Kombinationen af kvalitet i indholdet, samvær og nem aftensmad tiltaler mange. Her er 90 % af de deltagende børn døbt, for overgangen fra babysalmesang kan være svær:
- Der kan godt være forskel på at gå til babysalmesang og gå til gudstjeneste. Babysalmesang er forståeligt for alle - det er børnegudstjenester ikke. Derfor har vi måske også en opgave i at fortælle, hvad det vil sige at være kristen. Vi skal ikke nedtone vores identitet som kristne, men vi skal blive bedre til at fortælle, at det ikke er noget fremmed, og at alle er velkomne. Mange tror, at man skal tro på en bestemt måde for at kunne kalde sig kristen. Men en kristen behøver ikke tro på alt i Biblen, vi tror på det større budskab, siger Christina Sønderskov Iversen.
Cirka halvdelen forældrene i undersøgelsen ser sig selv som troende, men mange skriver også, at de ikke ved, hvad de skal tro, og flere har brugt formuleringen “delvist troende”. For Christina Sønderskov Iversen har det derfor også været overraskende, hvor meget betydning, dåben og kirken tilsyneladende har for mange forældre:
- For mange har kirken en stærk betydning. Det betyder noget for dem, at deres børn lærer bibelhistorie og de kristne værdier. Men de har det svært med tro - og ikke mindst har de problemer, når de skal formidle troen videre til deres barn. I kirken kan de få hjælp til den del, som de måske selv har svært ved, slutter Christina Sønderskov Iversen.