Foto: Bo Amstrup
Artikler, tekster, fotos og videofilm. Danmarks Kirkelige Mediecenter har udviklet en række gratis materialer, som er lige til at bruge
Danmarks Kirkelige Mediecenter har produceret en masse indhold om dåb, som ganske gratis kan bruges på din kirkes hjemmeside.
Hvordan er det at være ung og selv skulle vælge både dåb og konfirmation til? Hvorfor har nybagte forældre valgt at få deres børn døbt? Hvad siger præster om dåben? Og hvad siger børn? Det er nogle af de spørgsmål, som behandles i artikler og video-interviews, som Danmarks Kirkelige Mediecenter, DKM, står bag. Materialet er samlet på dkm.dk og kan let hentes og bruges af landets sogne på hjemmesider eller på de sociale medier.
Indholdet på hjemmesiden er inddelt i generelle tekster om dåb, cases og billeder, artikler og videoer. Der ligger også en lille guide, som fortæller, hvordan man kan tilpasse materialet, så det passer til ens eget sogn. Det er ganske gratis at bruge materialerne.
Det er folkene fra Danmarks Kirkelige Mediecenter, der har produceret indholdet med midler fra Støtteforeningen for Danmarks Kirkelige Mediecenter, en lang række sogne og y's mens klubber og Folkekirkens Udviklingsfond.